• Copenhagen Baroque Festival 2019 – Den 26.-30. juni vil en ny festival i indre by finde sted under navnet “Copenhagen Baroque Festival”. Koncerterne finder sted i de smukke historiske rum: Rundetaarns Bibliotekssal, Trinitatis Kirke og Nimbs bar med udsigt over Tivoli. Årets musikere består blandt andet af barokorkesteret Arte dei Suonatori, som publikum allerede kender fra Midsommerbarok og Copenhagen Opera Festival samt sopranerne Clara Cecilie Thomsen og Annemette Pødenphandt, cembalisterne Allan Rasmussen og Małgorzata Sarbak, Reiko Ichise på gambe, Mads Damlund på clavichord og stjernecellist Andreas Brantelid i Bachs cellosuiter. Billetter til rådighed på billetto.dk. Mere information på festivalens hjemmeside (link).