• Frederiksborg Barok – introduktion til den nye festival Frederiksborg Barok! Syv events i form af koncerter og musikalske rundvisninger på det smukke Frederiksborg slot i Hillerød fra den 27. til 29. september 2019. Programmet indeholder blandt andet musik med stærk tilknytning til det danske hof under især Kong Christian IV og Kong Frederik IV. Der er blandt andet værker af Vivaldi, Schickhardt, Scheibe, Dowland, Weckmann, Schütz og Schop udført af fantastiske musikere som Arte dei Suonatori, Bine Bryndorf, Reiko Ichise, Adam Grauman, Anne Freitag, Toshinori Ozaki, Ryosuke Sakamoto, Justin Bland m.fl. Det verdensberømte Compenius orgel bliver sat i spil og musikken vil klinge i historiske omgivelser, som passer perfekt til værkerne. Billetpriserne varierer, enkelte koncerter er helt gratis, og skal man købe billet på forhånd kan det ske via slottets hjemmeside. Hjertelig velkommen!