Anmeldelser2018-08-26T15:51:13+00:00

Anmeldelser

Royal Recorder Concertos

Royal Recorder Concertos er blevet rosende anmeldt af flere nationale og internationale aviser og magasiner.

For samlet oversigt over anmeldelserne henvises til Dacapo Records hjemmeside – direkte link her > http://www.dacapo-records.dk

stars-5-5
“D’emblée, l’on est séduit par l’opulence du son, qui traduit une générosité de jeu et une vivacité d’interprétation qui captivent dès la première plage.”  Pizzicato

Eine vom Repertoirewert her sehr reizvolle und vor allem dank der hervorragenden Solistin sehr hörenswerte CD!  WDR3 TonArt (Radio)

stars-5-6
“Bolette Roed er en af vore største virtuoser på blokfløjte… Verdenspremieren på en anonym dansesuite til prinsesse Charlotte Amalie vil være et interessant lyt for mangen en barokelsker.”  Berlingske Tidende

stars-5-5
“Ren nydelse.” Flensborg Avis

Suveræn blokfløjtesolist afsluttede barokfestival, Frederiksberg kirke

Afslutningskoncert_Bolette_Roed_Elenor_Wiman_Adam_Riis_Arte_dei_Suonatori_Frederiksberg_kirke_25.06.13Barok og kongerøgelse

Suveræn blokfløjtesolist afsluttede barokfestival
Peter Dürrfeld, Kristelig Dagblad, 29.juni 2013, 4 stjerner

I en uges tid har man på Frederiksberg ved København kunnet glæde sig over liflig barokmuisk, primært i Frederiksberg Kirke, hvor også afslutningskoncerten på festivalen Midsommerbarok fandt sted. Blokfløjtenisten Bolette Roed, som netop har udgivet en cd med musik fra Frederik IV’s hof – anmeldelse er på vej her i avisen – har været primus motor i at opbygge festivalen. Bolette var selv i fokus under afslutningskoncerten, idet tre af de værker, man her blev præsenteret for, havde hende i spidsen for det velspillende polske barokorkester Arte dei Suonatori. Det drejede sig om to koncerter af Johann Gottlieb Graun og Johann Adolph Scheibe, karakteristisk 1700-tals musik med fin afbalancering mellem orkester og solist og med sikkert og pointeret spil af Bolette Roed… Koncerten sluttede med endnu et anonymt værk, en suite i d-mol for bloklføjte, strygere og continuo, arrangeret ud fra et såkaldt guitartabulatur og en basstemme fra prinsesse Charlotte Amalies nodesamling omkring 1730.

Det var dygtigt gjort, og man ville sagtens kunne have bildt mig ind, at det var den uhyrligt produktive Georg Philipp Telemann, der var ophavsmand til denne musik. En afvekslende aften, hvor man måske nok kunne længes efter at høre Bolette Roed & Co. blive udfordret i et mere substantielt værk.

Danser med dæmoner, Frederiksberg kirke

Danser med dæmoner

Søren Schauser, Berlingske Tidende, 22.juni 2013, 5 stjerner

Bolette Roed er en af vores største virtuoser på blokfløjte og optræder med både ældre og helt ny musik – det sidste især som medlem af prisbelønnede Alpha. Hun arrangerer Midsommerbarok på Frederiksberg i samarbejde med Allan Rasmussen og Michael Hemmingsen. Og når ikke hun flytter lamper og fikser forlængerledninger, spiller hun selv med.

“Det var på Fred’riksberg / det var i maj.” Nå nej. Festivalen ved navn Midsommerbarok ligger i juni måned. Serien afholdes i disse dage for femte gang og har udviklet sig til et af Frederiksbergs mest spændende tilbud på kulturområdet.

Dens spillesteder fører tusindvis af mennesker rundt til kommunens herligste huse: Frederiksberg Slot, Frederiksberg Kirke, teatret Riddersalen med flere. Og dens musik under står uden undtagelser i barokkens tegn.

Det er musik med drama i fokus og fart over feltet. Instrumenter kom for alvor på scenen dengang. Instrumenter plus sangstemmer kreerede vældige kontraster. Hvis man var udøvende, måtte man ikke sjældent improvisere sig frem – for komponisterne blandede sig ikke i alt.

Vi danskere har i årtier været forvænt med den slags toner. Nogle af Europas bedste musikere og sangere bor her i landet. Og når Midsommerbarok er i gang, kan man høre mange af dem lige henne om hjørnet.

Som nu i torsdags! Et arrangement med de fem sangere i Theatre of Voices, med kendissen Paul Hillier som dirigent, med en gruppe stjernemusikere som gæster. Kirken er underholdt fra første tone til sidste suk. Underholdt med musik af danske Dieterich Buxtehude og kredsen omkring ham. Med lynhurtige vævestykker ved Bine Bryndorf på det lille orgel – at hun kan holde det pokeransigt, fatter man jo ikke… Theatre of Voices er garant for åndeløse stafetter og stemninger af mageløs magi… Barok har for længe været identisk med J. S. Bach og G. F. Händel og slige genier. Perioden varede halvandet århundrede og er fuld af mange andre slags udtryk. Komponisterne arbejdede konstant med rum og klang, med det sikre og det risikable, med velkendte virkninger og forsøg lige til kanten. Midsommebarok har det hele med. Und dig selv en aften i Frederiksbergs hellige og mindre hellige haller! Alene dét at komme så tæt på levende musik er en oplevelse. Små udtryk gør pludselig en kæmpe forskel. Ens egen indstilling til kunstnerne lige foran gør en forskel.

Bolette Roed er virtuos på blokfløjte og en af festivalens initiativtagere. Hun medvirker også selv flere gange – for eksempel ved begge afslutningskoncerter på tirsdag. Og hun releaser netop på tirsdag en CD med sig selv og en af festivalens faste gæster, barokbandet Arte dei Suonatori. Et album med musik fra barokkongen Frederik IV’s hof. Hovednummeret er vel den halve time lange suite af berømtheden Christoph Graupner Men verdenspremieren på en anonym dansemusik til prinsesse Charlotte Amalie klinger nok så dæmonisk og vil være et interessant lyt for mangen barokelsker.

Fløjtedronningens efterfølger, Frederiksberg Kirke

Fløjtedronningens efterfølger
Henrik Friis, Politiken, 21.juni 2013, 4 hjerter

Blokfløjtens grand old lady Michala Petri åbnede Midsommerbarok på Frederiksberg i energisk samspil med sin arvtager, spilleglade Bolette Roed.

Blokfløjten er en tvetydig ven for sin musiker. I hænderne på selv de dygtigste specialister kan det uanselige trærør producere de smukkeste, krydrede melodier det ene øjeblik for det æste at skurre fælt og falsk. Sådan er det bare. Skønheden er skrøbelig.

I den forstand var det med et vist mod, at folkene bag de 11 koncerter på årets Midsommerbarok åbnede med et rent program for instrumentet, der var så centralt i 1700-tallet, men siden har levet en usikker tilværelse.

Aftenens komponister var Telemann og J. S. Bach på et snorlige program, der startede med en solo og, over en duo, en dobbeltkoncert og en trippelkoncert, sluttede med en såkaldt concerto grosso, hvor instrumentgrupperne spillede alle mod alle. Et portræt af blokfløjten fra det helt nøgne instument uden nogen beskyttelse i andres harmonier til fuldfed barok luksus.

I centrum på scenen stod Michala Petri og den 20 år yngre Bolette Roed. Begge etablerede musikpersonligheder, der godt kan lide at udfordre sig selv og deres instrument. Så sent som i februar var Petri nomineret til amerikansk Grammy for en nyskrevet musikfortælling efter H. C. Andersen, mens den grænsesøgende Bolette Roed forrige år som bare 30-årig blev nomineret til Nordisk Råds Musikpris. Denne onsdag virkede de dog som forskellige typer. Roed stjal billedet som en slags solistdirigent, der med hele sin krop og sit vitale spil drev musikken frem. Med variation i temperament og styrke og tydelige trykstreger under de vigtigste toner.

Højdepunkterne kom efter pausen. Her blev det helt tydeligt, hvor gode musikalske venner festivalmusikerne er blevet gennem de forudgående fire festivaler.

Som tidligere år spillede Roed og gæsten Petri sammen med cembalisten Allan Rasmussen og det polske barokorkester Arte dei Suonatori, og det var en konstellation, der ofte gav smukt blandede klange som svale cocktail i sommervarmen. Stærke, søde og komplekse passager i fin balance.

Både Bach og Telemann rystede i deres lange liv langsomme satser ud af ærmet med overdreven følsomhed, som den dag i dag – spillet af folk som aftenens musikere uden frygt for stor patos – kan røre de fleste dybt. Dem fik vi nogle stykker af, og i kombination med hurtigere sager, der dansede lystigt mellem regulær lyst og halvgalt raseri, endte åbningskoncerten i ren, løssluppen fest. Der var lidt mindre energi i første halvdel af koncerten, hvor f.eks. en række små karakterstykker af Telemann viste, hvor specielt og svært et lydbillede dybe blokfløjter kan producere.

Festivalen har ikke mange søskende på dansk jord. De mange koncerter de kommene dage spænder vidt mellem barokkens komponister og ensembletyper. Men en god del af persongalleriet går igen, så kvaliteten burde være gennemgående – høj.

Medrivende midsommerkoncert, Frederiksberg kirke, 25.07.2011

Medrivende midsommerkoncert pustede liv i Vivaldi
Henrik Friis, Politiken, 24.juni 2011, 5 hjerter

anmeld10Årets musikfestival i og omkring Frederiksberg Kirke blev skudt i gang med et brag af velklang og innovation.
Folkene bag var kommet på den lille genistreg at lægge åbningskoncerten i fortsættelse af sankthansaften, så de 10.000 deltagere i Frederiksberg Have ikke kunne undgå at få tilbuddet om en musikalsk godbid som finkulturel natmad til fællessang og båltaler.
Kirken var fyldt til bristepunktet.

Spændstig ekvilibrisme
Antonio Vivaldis ’De fire Årstider’ er berømt og berygtet for at servere sublime melodier og dramatiske tonemalerier i en sådan grad, at musikken i dag er en kunst at løfte en fortolkning ud over klicheen. Det havde ingen medvirkende problemer med torsdag.
Hver af årstiderne er egentlig en violinkoncert i tre satser, men denne gang var det kun ’Vinter’, der levede op til den beskrivelse. I dagens anledning begyndte de med ’Efterår’ som en spændstig blokfløjtekoncert med Bolette Roed som ekvilibristisk solist, fulgt af Rune Tonsgaard Sørensens indsats i ’Vinter’.
’Forår’ blev en dobbeltkoncert for fløjte og violin, hvor Roed med glimt i øjet tog sig af alt det, der lød som morgenstemning og fuglekvidder – og den afsluttende, som med Trio Alphas var en helt alternativ version iklædt barokorkester, buldrende slagtøj, piccolofløjte og sopransaxofon.

Fandenivoldsk
Det var så overraskende helstøbt og velgennemført, at havde arrangørerne haft en pointe om at vise, at de 300 år gamle noder på Midsommerbarok skal blive til levende musik i rivende udvikling, så fik man det at mærke direkte og kropsligt. Ekstremt højt musikalsk niveau og god plads til leg og spilleglæde.
Ikke siden Den Italienske Ambassade hev La Scala-orkestret til København for fem år siden, har jeg hørt så overrumplende en fortolkning af de tre satser i ’Vinter’.

Musikalsk nerve helt ind til en hård kerne af permafrost. Rune Tonsgaard Sørensen leverer som medlem af Den Danske Strygekvartet og koncertmester i Sjællands Symfoniorkester ofte perfektioneret klassisk musik.
Men den 28-årige violinist dyrker også folkemusikken i bandet Dreamers Cirkus, og netop den slanke, musikantiske fandenivoldskhed var som skabt til det konstant pågående spil hos de polske barokspecialister i Arte dei Suonatori.
Tyngde og nerveOg Alphas afslutning skrevet af saxofonisten Peter Navarro-Alonso var ikke mindre frapperende. I baggrunden hos barokorkestret anede man hele tiden fragmenter af Vivaldis originale sats, mens de tre insisterende triomusikere i front lagde perlende klangflader og massiv tyngde til forskellige forvanskninger af de gamle melodier.
Arte dei Suonatori, der går igen i mange af festivalens koncerter den kommende uge, er et himmelsk lille barokband. Med tryk på band.

Spillet bølgede frem og tilbage mellem aggressive, knasende sprøde passager med tyngde og nerve – og helt spinkle, krystalklare klangflader, hvor små udsmykninger piblede frem i slowmotion.

A marvelous and delightful CD, WDR3 TonArt

Royal Recorder Concertos, Review, WDR3 TonArt, Jan Ritterstaedt, DE

Elegant melody lines combined with virtuosic figurations … this is how Johann Gottlieb Graun begins his double concerto for recorder and violin. Light and springy Arte dei Suonatori prepares the rhythmic and harmonic foundation for both soloists. The recorder soloist, Bolette Roed, can in particular exploit her full virtuosic potential. In andante from a Graupner concerto, she consciously produces a cantabile sound clearly inspired by the human voice.

Not only technically does Bolette Roed stand the distance: she stretches the melodic lines to a great extent, and convincingly she increases the sound of her instrument, thus increasing the intensity of the movement.

Here is a marvelous and delightful CD, that especially thanks to the excellent soloist, is very rewarding to listen to.”The project is the brainchild of recorder soloist Bolette, whose playing is cleanly articulated and stylish (…) and the well-judged primus inter pares balance with the ever-excellent Polish strings players eloquently reflects the fact.”