Anmeldelser

13-04-2013
Seduced by the opulence of the sound, Pizzicato FR

anmeld9Royal Recorder Concertos, Review, Pizzicato, France

From the outset, we are seduced by the opulence of the sound, which reflects a generosity and a lively game of interpretation that captivate from the first track. Despite their small staff, Arte dei Suonatori creates a fat, opulent and almost orchestral sound, in contrast to the tangy and sometimes spindly sounds we hear so often these days. And – this opulent sound is by no means synonymous with heaviness or opacity.

The melodic lines are clearly drawn, Arte dei Suonatori once again seduces you by a living interpretation with alert and flexible playing. A clearly controlled volubility which excludes any bavardage... This production brightly lit a piece of history, sometimes less known, but nevertheless of very big value and worth the attention.

02-02-2014
Erobret af en skæv trio, Klassisk 01.02.2014 *****

8

Klassisk, 01.02.2014, Jens Cornelius

Erobret af en skæv trio *****

Alpha: Through the Looking Glass. Dacapo 8.226579

Trioen Alpha har på trods af sin sære instrumentkombination en markant tro på sig selv. Og der er da heller ingen grund til at køre med foden på bremsen, når man kan så meget som disse tre tæt sammenspillede musikere. Det har ført trioen frem til et cd-projekt, jeg egentlig aldrig har set magen til: personlige arrangementer af nulevende komponisters musik - som om ophavsmændene ikke selv skulle vide, hvordan musikken bør lyde! Det er næsten flabet gjort, men også sjovt og kærligt.

Det gælder fire af de kendteste danske komponister: Per Nørgård, Hans Abrahamsen, Poul Ruders og Bent Sørensen. Ruders' brillante "Star Prelude" er en skøn indledning, hvor slagtøj og blokfløjte blander sig, så øret har svært ved at opfatte, hvor mange stemmer, der er i gang. Også et af stykkerne fra Hans Abrahamsens lange værk "Schnee" fungerer fremragende som minimalmusik med de to umage blæserinstrumenters tørre, spyttende lyde i særpræget kontrapunkt.

Generelt virker de hurtigt pulserende stykker bedst (Ruders' funky "Carnival" er et andet eksempel), mens de langsomme og mere æteriske stykker har sværere ved at holde sig klangligt oppe på grund af instrumenternes karakter. Per Nørgårds "Heyday's Night" og Bent Sørensens "Looking on Darkness" klinger temmelig tørt.

Albummets titel "Through the Looking Glass" er taget fra efterfølgeren til Lewis Carrolls "Alice i Eventyrland". Det er en god overskrift. Musikerne holder værkerne op foran et spejl og genfinder dem i en anden dimension. Man hører ikke fire danske komponister, men otte stykker Alpha, hvor musikken udspringer af trioens specielle klangverden og kollektive leg. Det er idéen om de udøvendes medskabende fortolkning kørt meget langt ud, og paradoksalt føler man ikke noget særligt behov for at høre værkerne i originalversionerne. Alpha har som et rummonster overtaget deres kroppe. 

02-02-2014
Med håndbremsen sluppet, Jyllandsposten 22.12.2013 *****

Med håndbremsen sluppet

***** Jyllandsposten, 22. december 2013, Jens Povlsen

Abrahamsen, Sørensen, Nørgård, Ruders: "Through the Looking Glass" Alpha

Dacapo 8.226579

Et er spydigt, et andet kigger stjerner, andre er luftige, og nogle er hypnotiske. Der er ingen vej udenom, man kommer hele viften af udtryk igennem på den danske trio Alphas nyeste album, hvor trioen spejler sig i værker fra fire danske komponister, bearbejder dem og effektivt får sat dem ind i deres eget potente lydbillede. Det er ambitiøst, men udført med stor kærlighed til komponisternes oprindelige værker. Og med håndbremsen sluppet lykkes det til fulde Alpha at forføre ørerne med en eminet opvisning i vedkommende samtidsmusik.

02-02-2014
Lovingly crafted arrangements, 12.01.2014

The Classical Reveiwer, January 12, 2014

Lovingly crafted arrangements and performances from recorder, saxophone and percussion trio, Alpha on a new release from Dacapo of music by Poul Ruders, Per Nørgård, Hans Abrahamsen and Bent Sørensen...

In the first part of Poul Ruders’ Star Prelude and Love Fugue (1990) arr. Alpha, the Prelude has a repeated percussion motif before the recorder slowly joins, followed by the saxophone in this unashamedly minimalist piece. As it builds, crashing percussion point up the drama and texture so that there is no lack of interest. The saxophone opens Love Fugue, soon joined by percussion with the recorder subtly adding to the sound. This is a rhythmic piece, quiet raunchy at times and full of interest.

These players bring a strange but intoxicating combination to these cleverly arranged pieces.

Per Nørgård’s Heyday’s Night (1981, rev.1982) arr. Alpha opens with xylophone and saxophone before the recorder soon joins in this rhythmically shifting piece where the harmony between the recorder and saxophone is really attractive. Both Bolette Roed and Peter Navarro-Alonso produce some great textures with brilliant percussion playing from David Hildebrandt. This is a highly attractive work from a composer that can always be relied on to produce a work of substance and interest. As the music progresses there are lovely sonorities and a riotous coda in this finely arranged work.

Hans Abrahamsen’s – Flowersongs (1973) arr. Alpha also opens with a repeated motif for the players featuring xylophone, with the recorder and saxophone, before a flourish from them that builds to a pitch, higher and higher, as though depicting birds. Suddenly the music drops to a Japanese style repeated motif that is allowed to develop, albeit slowly. There are subtle rhythmic variations and development of texture. A sudden outburst on the saxophone and recorder heralds a descending theme before a passage with strange percussion sounds with recorder and saxophone in a rather static, mesmeric passage. The music becomes rather spiky and abrasive towards the end with a rising motif and sharp penetrating sounds that lead to a sudden end.

This is a fascinating work, brilliantly played.

Hans Abrahamsen – Schnee, Canon 2A: Lustig Spielend, aber nicht zu lustig, immer ein bißchen melancholisch (2008) arr. Alpha has a rhythmic opening with recorder and hand drums creating some unusual sounds. Short saxophone interventions subtly appear in the texture as the motif is repeated with breathy staccato notes. The rhythms vary occasionally, but a repetitive nature is continued, interrupted by the occasional quiet, short interlude. Several whistle blows occur part way through but the repetitive rhythms continue to the end. I am not sure that the subtle shifts of colour and rhythm are enough to lift this music from its merely repetitive nature.

Recorder and saxophone open Bent Sørensen’s Looking on Darkness (2000) arr. Peter Navarro-Alonso in a bright flowing theme that dances around before changing to a slower section when the vibraphone enters in a haunting passage with strange sounds form the recorder and saxophone. Brief outbursts, rich and ripe sounding, from the saxophone occur as the music tends towards a jazzy nature with xylophone and vibraphone adding a texture. A quiet section for recorder and saxophone has mournful theme before a livelier section arrives that peters out to end.

Poul Ruders’ Carnival (1980) arr. Alpha has a rhythmic opening with strange saxophone sounds using staccato breaths with percussion, then sharp recorder notes in this oddly chugging music that in a way creates the sound and hissing of a steam locomotive. There are some amazing effects from both wind instruments with occasional rhythmic changes, though the basic rhythm returns before a strange hushed coda.

Alpha return to Per Nørgård to end this disc with his Isternia (1979) arr. Peter Navarro-Alonso. It opens quietly with marimba before the saxophone enters in a lovely melody. The recorder joins in this haunting theme, slightly oriental in flavour. There are some lovely delicate percussion sounds before the music livens up in a rhythmic, jazzy section before slowing and returning to quieter music.

This is an intoxicating and enchanting piece in this arrangement by Alpha member Peter Navarro-Alonso.

I’d love to hear these players live. Peter Navarro-Alonso and Alpha should be applauded for these lovingly crafted arrangements and performances that are nicely recorded. The booklet notes are a little brief but this is an engaging release.

08-10-2013
Royal Recorder Concertos

Royal Recorder Concertos er blevet rosende anmeldt af flere nationale og internationale aviser og magasiner

For samlet oversigt over anmeldelserne henvises til Dacapo Records hjemmeside - direkte link her http://www.dacapo-records.dk

5/5 Stars
"D'emblée, l'on est séduit par l'opulence du son, qui traduit une générosité de jeu et une vivacité d'interprétation qui captivent dès la première plage."  Pizzicato

Eine vom Repertoirewert her sehr reizvolle und vor allem dank der hervorragenden Solistin sehr hörenswerte CD!  WDR3 TonArt (Radio)

5/6 Stars
"Bolette Roed er en af vore største virtuoser på blokfløjte... Verdenspremieren på en anonym dansesuite til prinsesse Charlotte Amalie vil være et interessant lyt for mangen en barokelsker."  Berlingske Tidende

5/5 Stars
"Ren nydelse." Flensborg Avis

13-04-2013
Danser med dæmoner, Frederiksberg kirke, 20.06.2013

ÅbningskoncertV 19.06.13Danser med dæmoner

Søren Schauser, Berlingske Tidende, 22.juni 2013, 5 stjerner

Bolette Roed er en af vores største virtuoser på blokfløjte og optræder med både ældre og helt ny musik - det sidste især som medlem af prisbelønnede Alpha. Hun arrangerer Midsommerbarok på Frederiksberg i samarbejde med Allan Rasmussen og Michael Hemmingsen. Og når ikke hun flytter lamper og fikser forlængerledninger, spiller hun selv med.

"Det var på Fred'riksberg / det var i maj." Nå nej. Festivalen ved navn Midsommerbarok ligger i juni måned. Serien afholdes i disse dage for femte gang og har udviklet sig til et af Frederiksbergs mest spændende tilbud på kulturområdet. 

Dens spillesteder fører tusindvis af mennesker rundt til kommunens herligste huse: Frederiksberg Slot, Frederiksberg Kirke, teatret Riddersalen med flere. Og dens musik under står uden undtagelser i barokkens tegn. 

Det er musik med drama i fokus og fart over feltet. Instrumenter kom for alvor på scenen dengang. Instrumenter plus sangstemmer kreerede vældige kontraster. Hvis man var udøvende, måtte man ikke sjældent improvisere sig frem - for komponisterne blandede sig ikke i alt. 

Vi danskere har i årtier været forvænt med den slags toner. Nogle af Europas bedste musikere og sangere bor her i landet. Og når Midsommerbarok er i gang, kan man høre mange af dem lige henne om hjørnet. 

Som nu i torsdags! Et arrangement med de fem sangere i Theatre of Voices, med kendissen Paul Hillier som dirigent, med en gruppe stjernemusikere som gæster. Kirken er underholdt fra første tone til sidste suk. Underholdt med musik af danske Dieterich Buxtehude og kredsen omkring ham. Med lynhurtige vævestykker ved Bine Bryndorf på det lille orgel - at hun kan holde det pokeransigt, fatter man jo ikke... Theatre of Voices er garant for åndeløse stafetter og stemninger af mageløs magi... Barok har for længe været identisk med J. S. Bach og G. F. Händel og slige genier. Perioden varede halvandet århundrede og er fuld af mange andre slags udtryk. Komponisterne arbejdede konstant med rum og klang, med det sikre og det risikable, med velkendte virkninger og forsøg lige til kanten. Midsommebarok har det hele med. Und dig selv en aften i Frederiksbergs hellige og mindre hellige haller! Alene dét at komme så tæt på levende musik er en oplevelse. Små udtryk gør pludselig en kæmpe forskel. Ens egen indstilling til kunstnerne lige foran gør en forskel.

Bolette Roed er virtuos på blokfløjte og en af festivalens initiativtagere. Hun medvirker også selv flere gange - for eksempel ved begge afslutningskoncerter på tirsdag. Og hun releaser netop på tirsdag en CD med sig selv og en af festivalens faste gæster, barokbandet Arte dei Suonatori. Et album med musik fra barokkongen Frederik IV's hof. Hovednummeret er vel den halve time lange suite af berømtheden Christoph Graupner Men verdenspremieren på en anonym dansemusik til prinsesse Charlotte Amalie klinger nok så dæmonisk og vil være et interessant lyt for mangen barokelsker. 

13-04-2013
Fløjtedronningens efterfølger, Frederiksberg Kirke, 19.06.2013

ÅbningskoncertIV 19.06.13Fløjtedronningens efterfølger
Henrik Friis, Politiken, 21.juni 2013, 4 hjerter

Blokfløjtens grand old lady Michala Petri åbnede Midsommerbarok på Frederiksberg i energisk samspil med sin arvtager, spilleglade Bolette Roed.

Blokfløjten er en tvetydig ven for sin musiker. I hænderne på selv de dygtigste specialister kan det uanselige trærør producere de smukkeste, krydrede melodier det ene øjeblik for det æste at skurre fælt og falsk. Sådan er det bare. Skønheden er skrøbelig.

I den forstand var det med et vist mod, at folkene bag de 11 koncerter på årets Midsommerbarok åbnede med et rent program for instrumentet, der var så centralt i 1700-tallet, men siden har levet en usikker tilværelse.

Aftenens komponister var Telemann og J. S. Bach på et snorlige program, der startede med en solo og, over en duo, en dobbeltkoncert og en trippelkoncert, sluttede med en såkaldt concerto grosso, hvor instrumentgrupperne spillede alle mod alle. Et portræt af blokfløjten fra det helt nøgne instument uden nogen beskyttelse i andres harmonier til fuldfed barok luksus.

I centrum på scenen stod Michala Petri og den 20 år yngre Bolette Roed. Begge etablerede musikpersonligheder, der godt kan lide at udfordre sig selv og deres instrument. Så sent som i februar var Petri nomineret til amerikansk Grammy for en nyskrevet musikfortælling efter H. C. Andersen, mens den grænsesøgende Bolette Roed forrige år som bare 30-årig blev nomineret til Nordisk Råds Musikpris. Denne onsdag virkede de dog som forskellige typer. Roed stjal billedet som en slags solistdirigent, der med hele sin krop og sit vitale spil drev musikken frem. Med variation i temperament og styrke og tydelige trykstreger under de vigtigste toner.

Højdepunkterne kom efter pausen. Her blev det helt tydeligt, hvor gode musikalske venner festivalmusikerne er blevet gennem de forudgående fire festivaler.

Som tidligere år spillede Roed og gæsten Petri sammen med cembalisten Allan Rasmussen og det polske barokorkester Arte dei Suonatori, og det var en konstellation, der ofte gav smukt blandede klange som svale cocktail i sommervarmen. Stærke, søde og komplekse passager i fin balance.

Både Bach og Telemann rystede i deres lange liv langsomme satser ud af ærmet med overdreven følsomhed, som den dag i dag - spillet af folk som aftenens musikere uden frygt for stor patos - kan røre de fleste dybt. Dem fik vi nogle stykker af, og i kombination med hurtigere sager, der dansede lystigt mellem regulær lyst og halvgalt raseri, endte åbningskoncerten i ren, løssluppen fest. Der var lidt mindre energi i første halvdel af koncerten, hvor f.eks. en række små karakterstykker af Telemann viste, hvor specielt og svært et lydbillede dybe blokfløjter kan producere.

Festivalen har ikke mange søskende på dansk jord. De mange koncerter de kommene dage spænder vidt mellem barokkens komponister og ensembletyper. Men en god del af persongalleriet går igen, så kvaliteten burde være gennemgående - høj.

13-04-2013
Suveræn blokfløjtesolist afsluttede barokfestival, Frederiksberg kirke, 25.06.2013

Afslutningskoncert Bolette Roed Elenor Wiman Adam Riis Arte dei Suonatori Frederiksberg kirke 25.06.13Barok og kongerøgelse

Suveræn blokfløjtesolist afsluttede barokfestival
Peter Dürrfeld, Kristelig Dagblad, 29.juni 2013, 4 stjerner

I en uges tid har man på Frederiksberg ved København kunnet glæde sig over liflig barokmuisk, primært i Frederiksberg Kirke, hvor også afslutningskoncerten på festivalen Midsommerbarok fandt sted. Blokfløjtenisten Bolette Roed, som netop har udgivet en cd med musik fra Frederik IV's hof - anmeldelse er på vej her i avisen - har været primus motor i at opbygge festivalen. Bolette var selv i fokus under afslutningskoncerten, idet tre af de værker, man her blev præsenteret for, havde hende i spidsen for det velspillende polske barokorkester Arte dei Suonatori. Det drejede sig om to koncerter af Johann Gottlieb Graun og Johann Adolph Scheibe, karakteristisk 1700-tals musik med fin afbalancering mellem orkester og solist og med sikkert og pointeret spil af Bolette Roed... Koncerten sluttede med endnu et anonymt værk, en suite i d-mol for bloklføjte, strygere og continuo, arrangeret ud fra et såkaldt guitartabulatur og en basstemme fra prinsesse Charlotte Amalies nodesamling omkring 1730.

Det var dygtigt gjort, og man ville sagtens kunne have bildt mig ind, at det var den uhyrligt produktive Georg Philipp Telemann, der var ophavsmand til denne musik. En afvekslende aften, hvor man måske nok kunne længes efter at høre Bolette Roed & Co. blive udfordret i et mere substantielt værk. 

13-04-2013
Medrivende midsommerkoncert, Frederiksberg kirke, 25.07.2011

anmeld10Medrivende midsommerkoncert pustede liv i Vivaldi
Henrik Friis, Politiken, 24.juni 2011, 5 hjerter

Årets musikfestival i og omkring Frederiksberg Kirke blev skudt i gang med et brag af velklang og innovation.
Folkene bag var kommet på den lille genistreg at lægge åbningskoncerten i fortsættelse af sankthansaften, så de 10.000 deltagere i Frederiksberg Have ikke kunne undgå at få tilbuddet om en musikalsk godbid som finkulturel natmad til fællessang og båltaler.
Kirken var fyldt til bristepunktet. 

 
Spændstig ekvilibrisme
Antonio Vivaldis ’De fire Årstider’ er berømt og berygtet for at servere sublime melodier og dramatiske tonemalerier i en sådan grad, at musikken i dag er en kunst at løfte en fortolkning ud over klicheen. Det havde ingen medvirkende problemer med torsdag. 
Hver af årstiderne er egentlig en violinkoncert i tre satser, men denne gang var det kun ’Vinter’, der levede op til den beskrivelse. I dagens anledning begyndte de med ’Efterår’ som en spændstig blokfløjtekoncert med Bolette Roed som ekvilibristisk solist, fulgt af Rune Tonsgaard Sørensens indsats i ’Vinter’.
’Forår’ blev en dobbeltkoncert for fløjte og violin, hvor Roed med glimt i øjet tog sig af alt det, der lød som morgenstemning og fuglekvidder – og den afsluttende, som med Trio Alphas var en helt alternativ version iklædt barokorkester, buldrende slagtøj, piccolofløjte og sopransaxofon. 

Fandenivoldsk
Det var så overraskende helstøbt og velgennemført, at havde arrangørerne haft en pointe om at vise, at de 300 år gamle noder på Midsommerbarok skal blive til levende musik i rivende udvikling, så fik man det at mærke direkte og kropsligt. Ekstremt højt musikalsk niveau og god plads til leg og spilleglæde. 
Ikke siden Den Italienske Ambassade hev La Scala-orkestret til København for fem år siden, har jeg hørt så overrumplende en fortolkning af de tre satser i ’Vinter’.

Musikalsk nerve helt ind til en hård kerne af permafrost. Rune Tonsgaard Sørensen leverer som medlem af Den Danske Strygekvartet og koncertmester i Sjællands Symfoniorkester ofte perfektioneret klassisk musik. 
Men den 28-årige violinist dyrker også folkemusikken i bandet Dreamers Cirkus, og netop den slanke, musikantiske fandenivoldskhed var som skabt til det konstant pågående spil hos de polske barokspecialister i Arte dei Suonatori.
Tyngde og nerveOg Alphas afslutning skrevet af saxofonisten Peter Navarro-Alonso var ikke mindre frapperende. I baggrunden hos barokorkestret anede man hele tiden fragmenter af Vivaldis originale sats, mens de tre insisterende triomusikere i front lagde perlende klangflader og massiv tyngde til forskellige forvanskninger af de gamle melodier.
Arte dei Suonatori, der går igen i mange af festivalens koncerter den kommende uge, er et himmelsk lille barokband. Med tryk på band.

Spillet bølgede frem og tilbage mellem aggressive, knasende sprøde passager med tyngde og nerve – og helt spinkle, krystalklare klangflader, hvor små udsmykninger piblede frem i slowmotion.

 

03-10-2013
A marvelous and delightful CD, WDR3 TonArt

Royal Recorder Concertos, Review, WDR3 TonArt, Jan Ritterstaedt, DE

[...] Elegant melody lines combined with virtuosic figurations ... this is how Johann Gottlieb Graun begins his double concerto for recorder and violin. Light and springy Arte dei Suonatori prepares the rhythmic and harmonic foundation for both soloists. The recorder soloist, Bolette Roed, can in particular exploit her full virtuosic potential. In andante from a Graupner concerto, she consciously produces a cantabile sound clearly inspired by the human voice.

Not only technically does Bolette Roed stand the distance: she stretches the melodic lines to a great extent, and convincingly she increases the sound of her instrument, thus increasing the intensity of the movement.

Here is a marvelous and delightful CD, that especially thanks to the excellent soloist, is very rewarding to listen to."The project is the brainchild of recorder soloist Bolette, whose playing is cleanly articulated and stylish (...) and the well-judged primus inter pares balance with the ever-excellent Polish strings players eloquently reflects the fact."

13-04-2013
En på opleveren, Thisted Kirke, 12.07.2005

anmeld8Alpha Ensemblet gav ved koncerten i Thisted Kirke tirsdag aften (12.juli 2005 red.) de fremmødte "én på opleveren!". Dette ensemble indfriede forventningerne med deres nyskabende musikalske udtryk i et musikalsk ingenmandsland, der bevæger sig mellem en klassisk tradition og rytmisk og improviserende stil lige ind i verdensmusikken... Alpha Ensemblet spillede medrivende og oplagt, med en musikalsk indføling og et plastisk sammenspil, der var betagende smukt og havde en særlig dynamisk nerve.

Værkerne af Ib Nørholm "Jubilate Deo in Primavere" (2005) en sand forårslovprisning og columbianeren Eblis Alvarez "El triste juego de la polka spectral" (2005) var klangmæssige højdepunkter i koncerten. Udfordrende for tilhøreren, et fascinerende lydmæssigt og rytmisk univers, båret frem af disse unge, fremragende kunstnere. Deres søgen efter nye klangmæssige udtryksmuligheder via bl.a. en nænsom elektronisk forstærkning kom smukt til udtryk i ensemblets uropførelse af dets egen komposition "Jaco". Det bliver spændende at følge den fortsatte udvikling, ikke mindst internationalt.

Henrik Svane, Thisted Dagblad den 13.juli 2005

13-04-2013
Bolette Roed solist med Concerto Copenhagen Garnisonskirken 29.06.2006

anmeld9Barokbølgen ruller videre.
Concerto Copenhagen var i topform ved fredagens koncert i Garnisons Kirke i København.

"Liflige toner af Vivaldi og Bach og sprudlende musiceren fra barokorkestret Concerto Copenhagen.

Alt sammen på en dejlig sommeraften i den smukke Garnisons Kirke i København. Min sjæl, hvad vil du mer?...Vivaldi-koncerterne blev opført med skiftende besætning...det fungerede fint, og den intense blokfløjtespiller Bolette Roed var den gennemgående hovedfigur. Hun spillede meget smukt, med sikker intonation og energisk frasering. Ikke mindst spændende var hendes langsomme satser, som hun formede frit og meddigtende, hvad enten det var i samspil med en hel continuogruppe eller i duet med en enkelt fagot..."
Mikael Garnæs, Kristeligt Dagblad 1.juli 2006

13-04-2013
Musikantisk overskud, 01.04.2004

Ny blokfløjtebegavelse i overlegen, vidtspændende og inspireret debut.

anmeld3"Bolette Roeds debut begyndte med en uropførelse, endte i højmiddelalderen og tangerede undervejs både renæssance, barok og rokoko, og ekstranummeret var en folkedans, men det var ingen pedantisk historisk gennemgang, der pligtskyldigt skulle demonstrere alle kapitler af faget blokfløjte. Kortene var blandet til et maksimum af afveksling, ikke to værker havde helt samme besætning, og hvad der på papiret tog sig flimrende ud, viste sig som et overbevisende hele: en spændende og stimulerende fortælling om instrumentets mangesidige natur.
Og om en fascinerende og begavet musiker. Bolette Roed er ikke bare virtuos; hun er ét med musikken, lige så stærk og direkte engageret i de udtryksfulde menneskelige klynk og suk blandt tøvende og prøvende naturlyde i nulevende Kikuko Masumotos teknisk grænseoverskridende 'Pastorale' som i overstadigt kogende spillemandsvitalitet i en anonym italiensk sats anno 1400.


Med tre stykker vejede ny musik tungt i programmet, udtryksfuldt indforstået i formidlingen. I uropførelsen, Ejnar Kandings 'Viste sueños', var fløjten med Lorcas mottotekst 'det brændende hjerte', der med lidenskab og gråd flakser gennem et dramatisk computerskabt lydunivers. Strammere formet og mere koncentreret i stoffet er Lars Graugaards 'Grind', som båret af frase og klang tegner et alvorligt indtrængende dobbetlportræt af akkordeon og blokfløjte. Hovedvægten ligger på sidstnævntes tekniske mangesidighed, som Roed foldede ud med umiddelbar lyrisk ekspressivitet.
Talende følsomhed prægede en cembaloledsaget sonate af C.P.E. Bach, mens fader Sebastians triosonate i G-dur blev lysvågent legende kammermusik med delikatesse og frisk spilleglæde. Arrangementet for tre blokfløjter fungerede bedre, end man ofte oplever den originale orgelversion. Og som tæt, inderlig frasering gradvis opløstes i jublende koloratur, blev Jacob van Eycks solovariationer over 'Psalm 118' et koncentrat af Bolette Roeds musikantiske overskud."


Jan Jacoby, Politiken 1.april 2004

13-04-2013
Eva Baraths komponistdebut, Konservatoriets festsal 14.11.2001

anmeld4"...Man lytter gerne til hendes (Eva Barath red.) musik, og man fornemmede at musikerne også gerne udfører den. Mange fremragende præstationer hjalp med til at gøre Eva Baraths komponistdebut vellykket. Lad én her tælle for dem alle: Blokfløjtespilleren Bolette Roed der både som solist og i samspil med andre viste en teknisk beherskelse af instrumentet og en kunstnerisk indlevelse i Eva Baraths musik, som var eksemplarisk."

Jens Brincker, Berlingske Tidende 16.november 2001


"...Kun blokfløjtesoloen 'sprachlos' tegnede et dramatisk begribeligt forløb fra ligevægt over panik til opgivende afmatning, idet en fantasifuld, 'snakkende' eller jamrende behandling af instrumentet understregede udtrykket. I Bolette Roeds dygtige og indlevede fortolkning var det aftenens varme spot. Som en forstudie kunne man betragte aftenens ældste værk, 'ohne Titel' for blokfløjte og akkordeon med elektronisk klangregi, der også trækker effektfuldt på foretrukne virkemidler som faldende glissandi og små intonationsforskydninger."

Jan Jacoby, Politiken 18.november 2001

13-04-2013
Bolette Roeds debutkoncert, Garnisonskirken 26.03.2004

anmeld1En virtuos debutant

Debut: Bolette Roed er en af de dygtigste og mest nysgerrige musikere, konservatoriet i København har fostret.

"Fra ridderlige kærlighedssange til liderlige sømandssange. Fra fine sonater med cembalo til elektrisk forstærkede astmalyde.


Så langt omkring nåede fredagens debutant fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium – blokfløjtisten Bolette Roed. Hun gjorde det sammen med otte kolleger, der alle lyste som stjerner den aften. Og hun gjorde det uden at hægte en eneste lytter af. Pigen hører simpelthen til de mest spændende musikere, konservatoriet har uddannet.
For al musikken lyder vedkommende i hendes mund. Der er dramatik i spillet mellem naturbarnets kønne ydre og kunstnerens alvor. Og når hun taler, lyder hun som Dronningen – med nøjagtig samme evne til at fatte sig i korthed.
Denne inderlighed stiller hun så til rådighed for komponister, der selv går til yderligheder. For eksempel når hun skal bruge mange forskellige slags blokfløjter – alene fordi det er muligt. Gys. Men hun går ind i det alligevel, og dét på den smukkeste måde. Hun blæser aldrig øjnene ud af hovedet. Alle toner vokser fra en indre melankoli.
Bolette Roed er kort sagt musikvirtuos, ikke blokfløjtevirtuos. En stopfyldt Garnisonskirke fik skam både tungekriblen og fingerkrablen – men først i ekstranummerets variationer a la »What shall we do with the drunken sailor«... Bare for at vise, at dét kunne hun forresten også.
Som om man var i tvivl."

6 stjerner
Søren H. Schauser, Berlingske Tidende 30.marts 2004

13-04-2013
Koncert i Engholm Kirke, Allerød, James Crabb og Bolette Roed Duo, 17.09.2000

anmeld6Anderledes samspil - En storartet koncert for blokfløjte og accordeon

"Bolette Roed er bare 21 år, (...) og hun kan mageligt stå på egne ben. Hendes teknik er fremragende, hendes tilgang til værkerne let og smilende - og så kan hun spille på ét ben når det gælder! James Crabb er et lige så åbenlyst talent på sit instrument (…) Sådanne to solister sammen måtte give en spændende koncert, og det var, hvad publikum fik.

Forrygende skotsk - Optakten foregik udenfor kirkerummet. Fra præsteværelset lød rytmisk banken, og blokfløjten dukkede op bag den store messingdør. Det viste sig, at James Crabb brugte sin accordeon som tromme, medens Bolette Roed lod fingrene pile op og ned ad fløjten i en forrygende skotsk folkemelodi "Mary Scott". Det var virkelig et nummer at spille sig varm på! Den mere alvorlige del af festen begyndte med et arragement af russeren Viktor Fortins blokfløjtekoncert fra 1985 med en række indbyrdes udfordringer for de to, og endnu mere artistisk blev Morten Olsens duo "I repeat myself When Under Stress, I Re..." fra 1995 med et nærmest aggressivt med- og modspil i krævende figurer. (...) Koncerten toppede dog med Bolette Roeds suveræne udførelse af japaneren Ryohei Hiroses "Meditation" fra 1975, et særdeles vanskeligt værk med greb helt udenfor det gængse mønster og med smertefulde klange som konsekvens, men også med inderlige øjeblikke af ophøjet ro og dyb hengivelse. Det var en meget stor præstation, koncentreret og samvittighedsfuldt behandlet udenad. (...) Koncerten fik den rigtige slutning, da parret fandt endnu en skotsk melodi frem som ekstranummer og på den måde blev den musikalske krans bundet færdig. Begejstringen var stor og forståelig. Man sad og længtes efter at have en time med de to på cd til hverdagsbrug hjemme, så opløftende og glimrende var det direkte møde med de dygtige instrumentalister."


Frederiksborg Amts Avis, Knud Cornelius, september 2000

13-04-2013
Alpha og Omega, Skt. Petersburg, Nevskoje vrémja, 30.11.2007

anmeld5... I år var der i programmet indlagt en ensemblefestival. Lad os tage det danske Alpha. Et ensemble med en utriviel instrumentsammensætning og en imponerende spændvidde i repertoiret fra syrisk folklore til skandinavisk. Musikerne i Alpha viste den højeste klasse af ensemblespil i koncertmaratonen i komponisthuset. Det føltes som om de åndede i en rytme, i den grad samspillede klang blokfløjten sammen med saxofon og slagtøj. Men endnu mere interessant var improvisationerne af Alphas solister i den svenske suite som de selv havde sammensat.

Den moderne lytter opfatter som regel ikke så meget musikken gennem melodien, som gennem klare karakteristiske klangfarver. I den henseende gav blokfløjtens blide stemme, barytonsaxofonens dristige mandlighed og trommernes rige spektrum tilsammen ensemblet en unik lydmæssig klangfarve. Den anden side af Alphas succes var det at de havde lagt vægt på world music fra det sidste årti. Alpha kultiverer en særlig form for psykologisk musiceren, idet de skaber regnbueagtige – lette som sæbebobler – musikalske verdener, som glider i en fri strøm af toner og klange. Kort sagt – det danske ensembles optræden blev en af de mest interessante begivenheder i festivalen.

13-04-2013
*****AA=Anonyme Alphaholikere?, 14.02.2006

anmeld7James Bonds drink skal som bekendt være "shaken - not stirred". Alphas musikere er lige det modsatte: Så forskellige som muligt. Trioen blev en flot nummer to ved P2s Kammermusik Konkurrence 2006 forrige uge. Havde de ligefrem fortjent en plads som nummer ét? På en måde ja. For mage til kreativ musikudøvelse skal man lede meget længe efter - og hvor kan blandingen af blokfløjte og sax og slagtøj dog lyde blødt... Nu er trioen aktuel med hele seks nye stykker, alle komponeret inden for de sidste par år. Herunder danskeren Søren Nils Eichbergs 13 minutter lange "Cantus".

Altså det stykke, der indbragte trioen den særlig pris ved konkurrencen for nylig. Og sikken oplevelse! Lytteren mærker virkelig de tre musikeres ømme motiv bag det hele: At de ikke spiller sammen, fordi blokfløjte og sax og slagtøj er verdens mest fantastiske drink. Men fordi de tre mennesker kan lide hinanden, forstå hinanden, arbejde sammen om et fælles projekt. Et storslået projekt.

Søren H. Schauser, Berlingske Tidende den 14.februar 2006

mp3-player2