Anmeldelser
Invigorating performances from Bolette Roed and Arte dei Suonatori
Music Island, June 2021
” This new sound, a perfect album concept showing the melodic affinities in Vivaldi’s concertos, their ingenuity. But above all invigorating performances from Bolette Roed and Arte dei Suonatori.” Read more.
Listened to with great pleasure and a sense of comfort, maintaining internal harmony and extreme elegance.
Ruch Muzyczny, May 2021
“The artists’ games are listened to with great pleasure and a sense of comfort – everything is served perfectly, maintaining internal harmony and extreme elegance. The performers undoubtedly choose the second postulate from the “delude and delight” present in the aesthetics of the baroque and consistently do so from the first to the last note. The need to respect the idea of imitazione della natura is a pretext for them to have fun, and not an impulse to explode the boundaries of convention. The whole statement is of course very illustrative, but rather compared to sophisticated Watteau scenes than Arcimbold’s extravagant portraits.” Read more.
Roed’s skill in producing a satisfying result, through the adaptations the recorder arrangement requires, is striking. ★★★★
BBC Music Magazine, April 2021
“While adjustments to the melodic line of the solo violin are required to accommodate the recorder, Roed’s skill in producing a satisfying result is striking. Perhaps the most convincing of the concertos are three in which Vivaldi, though offering a choice between violin and oboe, clearly had the latter foremost in mind. There are other delights, too, and many pleasing details: for example the cuckoo calls in the opening movement of Summer, and the shimmering modulations of the affecting Grave of the A minor Concerto (Op. 4, No. 4 – RV 357).” Read more.
Bolette Roed is of incredible precision and vivacity, in perfect synchronicity with the Baroque orchestra. (★★★★★★ Sommet du Parnasse)
Le Parnasse Musical, April 2021
“Bolette Roed is of incredible precision and vivacity, in perfect synchronicity with the Baroque orchestra. She demonstrates a spectacular technique that transforms sounds into something very volatile, breathtakingly light. Her musicality is sensitive, embellished with fine colors and ornaments specific to this small instrument which could, at a pinch, seem a little reductive in comparison to the violin.” Read more.
Bolette Roed and Arte dei Suonatori’s interpretation of Vivaldi’s exudes color and freshness, the listening experience is pure pleasure.
onlinemerker.com, April 2021
“The Danish recorder player Bolette Roed has recorded Vivaldi’s “Four Seasons” and three further Concerti Vivaldis together with the ensemble “Arte dei Suonatori” and is now releasing them as a double CD on the Pentatone label. The musical implementation inspires with an extremely colorful and fresh performance.” Read more.
The warm rapport of this Quartet with Telemann’s deftly crafted and idiomatic instrumental writing ensures an hour of uninterrupted pleasure.
BBC Music Magazine, January 2020
“The music is drawn from the five collections of instrumental music that Telemann published in a period between 1726 and 1738. It need not worry us, unduly, that two of the works here were written expressly for the transverse flute, since Bolette Roed is an outstanding recorder player. Her accomplished technique and musical empathy ensure fluency and stylistic propriety in the A minor Suite from the ‘Six Concerts et Six Suites’ of 1734 and the G major Quartet from the ‘Parisian Nouveaux Quartours” of 1738.” Read more.
Exquisite play, executed with style and eloquent lyricism
Musicweb-international, Michael Cookson, December 2019
One cannot fault the quality of the playing. It is exquisite, executed with style and eloquent lyricism. I love the way the passages are shaped with exemplary skill and control. One senses a close connection between the four players, who demonstrate a firm grip on the formal and artistic structure of the works with a sense of total engagement. Calm and meditative in the slow movements, buoyant in the faster movements – these are performances to cherish, with striking unity and intonation of the instruments that make a gorgeous sound. Allan Rasmussen’s harpsichord, a modern copy after Harrass (c. 1710), is one of the finest I have heard. Read more.
A crisp and balanced interpretation of works chosen to share the limelight, then slip back into the comfortable nucleus of the quartet; this they do with amazingly smooth, unforced ease.
Early Music Review, David Bellinger, November 2019
“All the instrumentalists get their own outings, moments to shine within these selected works which they do with tremendous efficacy and perfectly measured musicianship. All in all, this is a splendidly plucked and blown bouquet/nosegay from Telemann’s neatly conceived musical garden.” Read more.
French class, Italian technique and German precision – 5 Stars
Classique HD, November 2019
“Telemann’s works draw their inspiration from Germany, the composer’s country of origin, from France, where he lived for a while, and of course from Italy. The result is Italian beauty with a certain French lightness. The Elephant House Quartet excels in performing the works on the CD. It is playful with a certain tenderness. Most of the time, the harpsichord and the violin seem to hold a discussion which is always of great beauty without ever falling into melancholy, with a very subtle accompaniment of the harpsichord and a delicate bass.” Read more.
A gem performed with style and life
AUDIOREVIEW n. 414, November 2019
“A gem performed with style and life, and recorded with such precision that I can’t help but to recommend it even to the owners of a lower-end pair of speakers. The sound develops beautifully, naturally, with a large system too.” Read more.
Festlige nye perspektiver på Bachs Goldbergvariationer
Flensborg Avis, December 2018
I 1741 ofentliggjorde Johann Sebastian Bach sin »Aria mit verschiedenen Veränderungen vors Clavicimbal mit 2 Manualen«. I Bachs værkfortegnelse (BWV) har det fået nummer 988, men mest kendt er det under navnet »Goldbergvariationerne«. Siden det overhovedet har været teknisk muligt, er dette omfattende værk blevet indspillet igen og igen og har også været genstand for en del nyfortolkninger og transskriptioner, hvor andre instrumenter blev brugt eller noderne ændret – eller sågar begge dele. Læs mere.
Riotous explosion of sound – Recomposed Goldberg Variations
Prestomusic.com, November 2018
Mainly marimba but as each three variations cycle passes they add another percussion instrument until there is another final almost riotous explosion of sound before the reflective return of Bach’s Aria at the end. Read More.
New perspectives on a well-known score
Arkivmusic.com, October 2018
These Goldberg Variations present new perspectives on a well-known score. Danish composer Peter Navarro-Alonso’s composition is a note-by-note reinvention of the original Goldberg Variations by J.S. Bach. Thus Alpha’s innovative performance adds no additional notes in comparison to the original. It is merely through the very creative and extreme orchestration that the new composition gains its own life. Read more.
Bolette Roed on her recorder
Gramophone, July 2018
The instrument I’ve recorded the BachSuites on is a Fred Morgan voice flute in D,A415. It’s one of my best instruments as itfeatures a deep, warm tone and remarkably clear, high register. One of the mainchallenges with recorders is a compromisebetween a powerful lower register, and clarityor responsiveness towards the higher endof the spectrum. The famous Australianrecorder maker, Fred Morgan, was masterly in finding the optimal balance in his … Læs mere
Årstiderne pulserer heftigt
Politiken, March 2018
De, der tror, at de ikke kan tåle at få ’Defire årstider’ i ørerne endnu engang, må tro om. Både Vivaldis iko-niske værk og resten af barokmusikken væl-ter i disse år frem i nye, anderledes, omvæl-tende fortolkninger. Enten som helt ny-skrevne noder med inspiration i den histori-ske musik – eller som overraskende fortolk-ninger med andre instrumenter i nye grup-peringer.Blokfløjtenisten Bolette Roed er en af dem,der går forrest. Med fremragende ensemblersom den moderne trio Alpha – blokfløjte, sa-xofon og slagtøj – eller som solist fortolkerhun nyt og gammelt ved siden af hinandenmed smukke resultater… Læs mere
A beautiful tone – TELEMANN: Overture & Concertos for recorder
Johan van Veen, 2016
Ms. Roed’s playing is relaxed and she produces a beautiful tone. Her ornamentation is technically immaculate and stylish, for instance in the Overture in a minor. Included is the playing of Arte dei Suonatori, one of the best ensembles of its kind. Read more.
Erobret af en skæv trio – Alpha: Through the Looking Glass.
Jens Cornelius, February 2014
Trioen Alpha har på trods af sin sære instrumentkombination en markant tro på sig selv. Og der er da heller ingen grund til at køre med foden på bremsen, når man kan så meget som disse tre tæt sammenspillede musikere. Det har ført trioen frem til et cd-projekt, jeg egentlig aldrig har set magen til: personlige arrangementer af nulevende komponisters musik – som om ophavsmændene ikke selv skulle vide, hvordan musikken bør lyde! Det er næsten flabet gjort, men også sjovt og kærligt. Read more.
Lovingly crafted arrangements – Alpha: Through the Looking Glass
The Classical Reveiwer, January 2014
Lovingly crafted arrangements and performances from recorder, saxophone and percussion trio, Alpha on a new release from Dacapo of music by Poul Ruders, Per Nørgård, Hans Abrahamsen and Bent Sørensen. In the first part of Poul Ruders’ Star Prelude and Love Fugue (1990) arr. Alpha, the Prelude has a repeated percussion motif before the recorder slowly joins, followed by the saxophone in this unashamedly minimalist piece. As it builds, crashing percussion point up the drama and texture so that there is no lack of interest. The saxophone opens Love Fugue, soon joined by percussion with the recorder subtly adding to the sound. This is a rhythmic piece, quiet raunchy at times and full of interest. These players bring a strange but intoxicating combination to these cleverly arranged pieces. Read More.
Gáman – Early and Late
Musicweb-international, Gary Higginson, 2013
This disc is such a brilliant idea – the mixing of three new works by Scandinavian composers with traditional music from three slightly varying cultures, which, let’s be honest, is a little alien to most of us in the rest of the West. I was fascinated by Rune Glerup’s Objets/décalages. It makes some extraordinary noises largely due to the high pitches used by the recorder. After a short while one gets used to that and look forward to the opening idea recurring in its rondo form. There are certainly some dance elements in the episode sections. Being surrounded, as it is, by a Danish dance and a Greenland Song (played, like everything, purely instrumentally) it did not seem to be at all out of place. Read more.
Med håndbremsen sluppet – Alpha: Through the Looking Glass
Jens Povlsen, Jyllandsposten, December 2013
Et er spydigt, et andet kigger stjerner, andre er luftige, og nogle er hypnotiske. Der er ingen vej udenom, man kommer hele viften af udtryk igennem på den danske trio Alphas nyeste album, hvor trioen spejler sig i værker fra fire danske komponister, bearbejder dem og effektivt får sat dem ind i deres eget potente lydbillede. Det er ambitiøst, men udført med stor kærlighed til komponisternes oprindelige værker. Og med håndbremsen sluppet lykkes det til fulde Alpha at forføre ørerne med en eminet opvisning i vedkommende samtidsmusik.
Royal Recorder Concertos – this disc will be an attractive proposition to all lovers of the recorder.
Musicweb-international, Johan van Veen, 2013
This disc is devoted to the music scene in Denmark and in particular in Copenhagen during the first half of the 18th century. About a century earlier Denmark experienced a kind of ‘golden age’. Various prominent musicians and composers from across Europe worked at the Danish court. Among them was John Dowland. During the whole of the 17th century the music scene in Denmark was mostly oriented towards Germany, and several composers participated in musical life or were invited for special occasions, such as Heinrich Schütz. We know of hardly any names of native Danish composers of the time. Læs mere.
Royal Recorder Concertos
October 2013
The Royal Recorder Concertos album has garnered praise from a wide range of international publications. Read more.
-“D’emblée, l’on est séduit par l’opulence du son, qui traduit une générosité de jeu et une vivacité d’interprétation qui captivent dès la première plage.” Pizzicato
-Eine vom Repertoirewert her sehr reizvolle und vor allem dank der hervorragenden Solistin sehr hörenswerte CD! WDR3 TonArt (Radio)
-“Bolette Roed er en af vore største virtuoser på blokfløjte… Verdenspremieren på en anonym dansesuite til prinsesse Charlotte Amalie vil være et interessant lyt for mangen en barokelsker.” Berlingske Tidende
-“Ren nydelse.” Flensborg Avis
Barok og kongerøgelse – Suveræn blokfløjtesolist afsluttede barokfestival
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad, June 2013
I en uges tid har man på Frederiksberg ved København kunnet glæde sig over liflig barokmuisk, primært i Frederiksberg Kirke, hvor også afslutningskoncerten på festivalen Midsommerbarok fandt sted. Blokfløjtenisten Bolette Roed, som netop har udgivet en cd med musik fra Frederik IV’s hof – anmeldelse er på vej her i avisen – har været primus motor i at opbygge festivalen. Bolette var selv i fokus under afslutningskoncerten, idet tre af de værker, man her blev præsenteret for, havde hende i spidsen for det velspillende polske barokorkester Arte dei Suonatori. Det drejede sig om to koncerter af Johann Gottlieb Graun og Johann Adolph Scheibe, karakteristisk 1700-tals musik med fin afbalancering mellem orkester og solist og med sikkert og pointeret spil af Bolette Roed… Koncerten sluttede med endnu et anonymt værk, en suite i d-mol for bloklføjte, strygere og continuo, arrangeret ud fra et såkaldt guitartabulatur og en basstemme fra prinsesse Charlotte Amalies nodesamling omkring 1730. Read more.
Danser med dæmoner, Frederiksberg kirke
Søren Schauser, Berlingske Tidende, 22.juni 2013, 5 stjerner
Bolette Roed er en af vores største virtuoser på blokfløjte og optræder med både ældre og helt ny musik – det sidste især som medlem af prisbelønnede Alpha. Hun arrangerer Midsommerbarok på Frederiksberg i samarbejde med Allan Rasmussen og Michael Hemmingsen. Og når ikke hun flytter lamper og fikser forlængerledninger, spiller hun selv med. “Det var på Fred’riksberg / det var i maj.” Nå nej. Festivalen ved navn Midsommerbarok ligger i juni måned. Serien afholdes i disse dage for femte gang og har udviklet sig til et af Frederiksbergs mest spændende tilbud på kulturområdet. Læse mere.
Fløjtedronningens efterfølger
Henrik Friis, Politiken, 21.juni 2013, 4 hjerter
Blokfløjtens grand old lady Michala Petri åbnede Midsommerbarok på Frederiksberg i energisk samspil med sin arvtager, spilleglade Bolette Roed. Blokfløjten er en tvetydig ven for sin musiker. I hænderne på selv de dygtigste specialister kan det uanselige trærør producere de smukkeste, krydrede melodier det ene øjeblik for det æste at skurre fælt og falsk. Sådan er det bare. Skønheden er skrøbelig.
I den forstand var det med et vist mod, at folkene bag de 11 koncerter på årets Midsommerbarok åbnede med et rent program for instrumentet, der var så centralt i 1700-tallet, men siden har levet en usikker tilværelse. Aftenens komponister var Telemann og J. S. Bach på et snorlige program, der startede med en solo og, over en duo, en dobbeltkoncert og en trippelkoncert, sluttede med en såkaldt concerto grosso, hvor instrumentgrupperne spillede alle mod alle. Et portræt af blokfløjten fra det helt nøgne instument uden nogen beskyttelse i andres harmonier til fuldfed barok luksus. I centrum på scenen stod Michala Petri og den 20 år yngre Bolette Roed. Begge etablerede musikpersonligheder, der godt kan lide at udfordre sig selv og deres instrument. Læse mere.
Royal Recorder Concertos: Music from the Court of King Frederik IV
Gramophone AW 2013, Lindsay Kemp
There have been CDs of ‘Danish’ Baroque orchestral repertoire before, notably from Concerto Copenhagen, but there’s certainly room for more. I put ‘Danish’ in inverted commas because none of these composers of ‘Music from the Court of King Frederik IV’ (actually from that of his son Christian VI as well) was actually Danish, and only one of them, Johann Adolph Scheibe, worked in Denmark. Mind you, most of the repertoire of the 18th-century Danish court perished long ago in a succession of fires, so it is reasonable to include works by Graupner and JH Graun, who were both popular there, while the Schickhardt recorder sonata whose third movement is offered at the end, seemingly as a taster for a future disc (the whole sonata can be downloaded from Dacapo), was dedicated to Frederik. Læs mere.
Seduced by the opulence of the sound
Pizzicato FR, October 2013
Helt fra starten bliver vi forført af lydens storhed, som reflekterer en generøsitet og et livligt spil med fortolkninger, som fanger lytteren fra det første track. Til trods for deres lille besætning, skaber Arte dei Suonatori, en fed, kropslig og næsten orkestral lyd, som står i kontrast til de spinkle og nogle gange skrøbeligt vævede lyde vi så ofte hører i disse dage. Og – denne kroplige store lyd er på ingen måde synonym med tunghed eller træghed.
De melodiske linier bliver tydeligt tegnet, Arte dei Suonatori, forfører endnu engang lytteren med en levende fortolkning med skarpt, opmærksomt og fleksibelt spil. En klart kontrolleret veltalenhed, som udelukker enhver sludren… Denne produktion kaster et klart lys på en del af historien, som ofte er mindre kendt, men som ikke desto mindre er af meget stor værdi og bestemt al opmærksomheden værd.
Vagn Holmboe: Solo & Chamber Works for Guitar – complexity and sophistication of invention
Fanfare, Ronald E. Grames, 2013
The stylistic rather than strictly chronological structuring of the CD program, working from the more serious sonatas to the encore-like folk ballads, works beautifully. The performers, all outstanding Danish musicians, capture the delicate personality of each work perfectly, most especially guitarist Jesper Sivebæk. The engineering is first-rate, with a palpable sense of those performers in a real space. There are fine notes on the music. The music has charm and substance. I really can’t think of a better way to invest 70 minutes, whether for heart or head. Read more.
Vagn Holmboe: Solo & Chamber Works for Guitar – Played with love and expertise
American Record Guide, March/April 2013
I was delighted to find this well-stuffed CD of his music in excellent performances. It’s beautifully crafted music, with expressive passages balanced with witty ones. It’s a beautifully balanced work, a real duo rather than a lead and an accompaniment, and Sivebaek and Hansen make a convincing case for it. The settings are beautiful, and the guitar part is made into a counter line rather than a simple accompaniment. Sivebaek and his colleagues play this music with love and expertise. I’m happy to have discovered it, and I’ll return to this disc often. Read more.
Medrivende midsommerkoncert pustede liv i Vivaldi
Henrik Friis, Politiken, June 2011
Årets musikfestival i og omkring Frederiksberg Kirke blev skudt i gang med et brag af velklang og innovation.
Folkene bag var kommet på den lille genistreg at lægge åbningskoncerten i fortsættelse af sankthansaften, så de 10.000 deltagere i Frederiksberg Have ikke kunne undgå at få tilbuddet om en musikalsk godbid som finkulturel natmad til fællessang og båltaler.
Kirken var fyldt til bristepunktet. Spændstig ekvilibrisme. Antonio Vivaldis ’De fire Årstider’ er berømt og berygtet for at servere sublime melodier og dramatiske tonemalerier i en sådan grad, at musikken i dag er en kunst at løfte en fortolkning ud over klicheen. Det havde ingen medvirkende problemer med torsdag. Read more.
Royal Recorder Concertos, Review
WDR3 TonArt, Jan Ritterstaedt, DE
Elegant melody lines combined with virtuosic figurations … this is how Johann Gottlieb Graun begins his double concerto for recorder and violin. Light and springy Arte dei Suonatori prepares the rhythmic and harmonic foundation for both soloists. The recorder soloist, Bolette Roed, can in particular exploit her full virtuosic potential. In andante from a Graupner concerto, she consciously produces a cantabile sound clearly inspired by the human voice. Not only technically does Bolette Roed stand the distance: she stretches the melodic lines to a great extent, and convincingly she increases the sound of her instrument, thus increasing the intensity of the movement.
Here is a marvelous and delightful CD, that especially thanks to the excellent soloist, is very rewarding to listen to.”The project is the brainchild of recorder soloist Bolette, whose playing is cleanly articulated and stylish (…) and the well-judged primus inter pares balance with the ever-excellent Polish strings players eloquently reflects the fact.”
Alpha og Omega
Skt. Petersburg, Nevskoje vrémja
… I år var der i programmet indlagt en ensemblefestival. Lad os tage det danske Alpha. Et ensemble med en utriviel instrumentsammensætning og en imponerende spændvidde i repertoiret fra syrisk folklore til skandinavisk. Musikerne i Alpha viste den højeste klasse af ensemblespil i koncertmaratonen i komponisthuset. Det føltes som om de åndede i en rytme, i den grad samspillede klang blokfløjten sammen med saxofon og slagtøj. Men endnu mere interessant var improvisationerne af Alphas solister i den svenske suite som de selv havde sammensat.
Den moderne lytter opfatter som regel ikke så meget musikken gennem melodien, som gennem klare karakteristiske klangfarver. I den henseende gav blokfløjtens blide stemme, barytonsaxofonens dristige mandlighed og trommernes rige spektrum tilsammen ensemblet en unik lydmæssig klangfarve. Den anden side af Alphas succes var det at de havde lagt vægt på world music fra det sidste årti. Alpha kultiverer en særlig form for psykologisk musiceren, idet de skaber regnbueagtige – lette som sæbebobler – musikalske verdener, som glider i en fri strøm af toner og klange. Kort sagt – det danske ensembles optræden blev en af de mest interessante begivenheder i festivalen.
Bolette Roed solist med Concerto Copenhagen Garnisonskirken
Mikael Garnæs, Kristeligt Dagblad 1.juli 2006
Barokbølgen ruller videre. Concerto Copenhagen var i topform ved fredagens koncert i Garnisons Kirke i København. “Liflige toner af Vivaldi og Bach og sprudlende musiceren fra barokorkestret Concerto Copenhagen.
Alt sammen på en dejlig sommeraften i den smukke Garnisons Kirke i København. Min sjæl, hvad vil du mer?…Vivaldi-koncerterne blev opført med skiftende besætning…det fungerede fint, og den intense blokfløjtespiller Bolette Roed var den gennemgående hovedfigur. Hun spillede meget smukt, med sikker intonation og energisk frasering. Ikke mindst spændende var hendes langsomme satser, som hun formede frit og meddigtende, hvad enten det var i samspil med en hel continuogruppe eller i duet med en enkelt fagot…” Læse mere.
AA=Anonyme Alphaholikere?
Søren H. Schauser, Berlingske, 14th February 2006
James Bonds drink skal som bekendt være “shaken – not stirred”. Alphas musikere er lige det modsatte: Så forskellige som muligt. Trioen blev en flot nummer to ved P2s Kammermusik Konkurrence 2006 forrige uge. Havde de ligefrem fortjent en plads som nummer ét? På en måde ja. For mage til kreativ musikudøvelse skal man lede meget længe efter – og hvor kan blandingen af blokfløjte og sax og slagtøj dog lyde blødt… Nu er trioen aktuel med hele seks nye stykker, alle komponeret inden for de sidste par år. Herunder danskeren Søren Nils Eichbergs 13 minutter lange “Cantus”.
Altså det stykke, der indbragte trioen den særlig pris ved konkurrencen for nylig. Og sikken oplevelse! Lytteren mærker virkelig de tre musikeres ømme motiv bag det hele: At de ikke spiller sammen, fordi blokfløjte og sax og slagtøj er verdens mest fantastiske drink. Men fordi de tre mennesker kan lide hinanden, forstå hinanden, arbejde sammen om et fælles projekt. Et storslået projekt.
En på opleveren, Thisted Kirke
Henrik Svane, Thisted Dagblad den 13.juli 2005
Alpha Ensemblet gav ved koncerten i Thisted Kirke tirsdag aften (12.juli 2005 red.) de fremmødte “én på opleveren!”. Dette ensemble indfriede forventningerne med deres nyskabende musikalske udtryk i et musikalsk ingenmandsland, der bevæger sig mellem en klassisk tradition og rytmisk og improviserende stil lige ind i verdensmusikken… Alpha Ensemblet spillede medrivende og oplagt, med en musikalsk indføling og et plastisk sammenspil, der var betagende smukt og havde en særlig dynamisk nerve.
Værkerne af Ib Nørholm “Jubilate Deo in Primavere” (2005) en sand forårslovprisning og columbianeren Eblis Alvarez “El triste juego de la polka spectral” (2005) var klangmæssige højdepunkter i koncerten. Udfordrende for tilhøreren, et fascinerende lydmæssigt og rytmisk univers, båret frem af disse unge, fremragende kunstnere. Deres søgen efter nye klangmæssige udtryksmuligheder via bl.a. en nænsom elektronisk forstærkning kom smukt til udtryk i ensemblets uropførelse af dets egen komposition “Jaco”. Det bliver spændende at følge den fortsatte udvikling, ikke mindst internationalt.
Musikantisk overskud
Jan Jacoby, Politiken 1.april 2004
Ny blokfløjtebegavelse i overlegen, vidtspændende og inspireret debut.
“Bolette Roeds debut begyndte med en uropførelse, endte i højmiddelalderen og tangerede undervejs både renæssance, barok og rokoko, og ekstranummeret var en folkedans, men det var ingen pedantisk historisk gennemgang, der pligtskyldigt skulle demonstrere alle kapitler af faget blokfløjte. Kortene var blandet til et maksimum af afveksling, ikke to værker havde helt samme besætning, og hvad der på papiret tog sig flimrende ud, viste sig som et overbevisende hele: en spændende og stimulerende fortælling om instrumentets mangesidige natur. Og om en fascinerende og begavet musiker. Bolette Roed er ikke bare virtuos; hun er ét med musikken, lige så stærk og direkte engageret i de udtryksfulde menneskelige klynk og suk blandt tøvende og prøvende naturlyde i nulevende Kikuko Masumotos teknisk grænseoverskridende ‘Pastorale’ som i overstadigt kogende spillemandsvitalitet i en anonym italiensk sats anno 1400.
Med tre stykker vejede ny musik tungt i programmet, udtryksfuldt indforstået i formidlingen. I uropførelsen, Ejnar Kandings ‘Viste sueños’, var fløjten med Lorcas mottotekst ‘det brændende hjerte’, der med lidenskab og gråd flakser gennem et dramatisk computerskabt lydunivers. Strammere formet og mere koncentreret i stoffet er Lars Graugaards ‘Grind’, som båret af frase og klang tegner et alvorligt indtrængende dobbetlportræt af akkordeon og blokfløjte. Hovedvægten ligger på sidstnævntes tekniske mangesidighed, som Roed foldede ud med umiddelbar lyrisk ekspressivitet.
Talende følsomhed prægede en cembaloledsaget sonate af C.P.E. Bach, mens fader Sebastians triosonate i G-dur blev lysvågent legende kammermusik med delikatesse og frisk spilleglæde. Arrangementet for tre blokfløjter fungerede bedre, end man ofte oplever den originale orgelversion. Og som tæt, inderlig frasering gradvis opløstes i jublende koloratur, blev Jacob van Eycks solovariationer over ‘Psalm 118’ et koncentrat af Bolette Roeds musikantiske overskud.”
En virtuos debutant – Bolette Roeds debutkoncert, Garnisonskirken
Søren H. Schauser, Berlingske Tidende 30.marts 2004, 6 stjerner
Debut: Bolette Roed er en af de dygtigste og mest nysgerrige musikere, konservatoriet i København har fostret. “Fra ridderlige kærlighedssange til liderlige sømandssange. Fra fine sonater med cembalo til elektrisk forstærkede astmalyde.
Så langt omkring nåede fredagens debutant fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium – blokfløjtisten Bolette Roed. Hun gjorde det sammen med otte kolleger, der alle lyste som stjerner den aften. Og hun gjorde det uden at hægte en eneste lytter af. Pigen hører simpelthen til de mest spændende musikere, konservatoriet har uddannet. For al musikken lyder vedkommende i hendes mund. Der er dramatik i spillet mellem naturbarnets kønne ydre og kunstnerens alvor. Og når hun taler, lyder hun som Dronningen – med nøjagtig samme evne til at fatte sig i korthed.
Denne inderlighed stiller hun så til rådighed for komponister, der selv går til yderligheder. For eksempel når hun skal bruge mange forskellige slags blokfløjter – alene fordi det er muligt. Gys. Men hun går ind i det alligevel, og dét på den smukkeste måde. Hun blæser aldrig øjnene ud af hovedet. Alle toner vokser fra en indre melankoli. Bolette Roed er kort sagt musikvirtuos, ikke blokfløjtevirtuos. En stopfyldt Garnisonskirke fik skam både tungekriblen og fingerkrablen – men først i ekstranummerets variationer a la »What shall we do with the drunken sailor«… Bare for at vise, at dét kunne hun forresten også.
Som om man var i tvivl.”
Eva Baraths komponistdebut, Konservatoriets festsal
14.11.2001
“…Man lytter gerne til hendes (Eva Barath red.) musik, og man fornemmede at musikerne også gerne udfører den. Mange fremragende præstationer hjalp med til at gøre Eva Baraths komponistdebut vellykket. Lad én her tælle for dem alle: Blokfløjtespilleren Bolette Roed der både som solist og i samspil med andre viste en teknisk beherskelse af instrumentet og en kunstnerisk indlevelse i Eva Baraths musik, som var eksemplarisk.”
Jens Brincker, Berlingske Tidende 16.november 2001
“…Kun blokfløjtesoloen ‘sprachlos’ tegnede et dramatisk begribeligt forløb fra ligevægt over panik til opgivende afmatning, idet en fantasifuld, ‘snakkende’ eller jamrende behandling af instrumentet understregede udtrykket. I Bolette Roeds dygtige og indlevede fortolkning var det aftenens varme spot. Som en forstudie kunne man betragte aftenens ældste værk, ‘ohne Titel’ for blokfløjte og akkordeon med elektronisk klangregi, der også trækker effektfuldt på foretrukne virkemidler som faldende glissandi og små intonationsforskydninger.”
Jan Jacoby, Politiken 18.november 2001
Koncert i Engholm Kirke, Allerød, James Crabb og Bolette Roed Duo
September 2000
Anderledes samspil – En storartet koncert for blokfløjte og accordeon
“Bolette Roed er bare 21 år, (…) og hun kan mageligt stå på egne ben. Hendes teknik er fremragende, hendes tilgang til værkerne let og smilende – og så kan hun spille på ét ben når det gælder! James Crabb er et lige så åbenlyst talent på sit instrument (…) Sådanne to solister sammen måtte give en spændende koncert, og det var, hvad publikum fik.
Forrygende skotsk – Optakten foregik udenfor kirkerummet. Fra præsteværelset lød rytmisk banken, og blokfløjten dukkede op bag den store messingdør. Det viste sig, at James Crabb brugte sin accordeon som tromme, medens Bolette Roed lod fingrene pile op og ned ad fløjten i en forrygende skotsk folkemelodi “Mary Scott”. Det var virkelig et nummer at spille sig varm på! Den mere alvorlige del af festen begyndte med et arragement af russeren Viktor Fortins blokfløjtekoncert fra 1985 med en række indbyrdes udfordringer for de to, og endnu mere artistisk blev Morten Olsens duo “I repeat myself When Under Stress, I Re…” fra 1995 med et nærmest aggressivt med- og modspil i krævende figurer. (…) Koncerten toppede dog med Bolette Roeds suveræne udførelse af japaneren Ryohei Hiroses “Meditation” fra 1975, et særdeles vanskeligt værk med greb helt udenfor det gængse mønster og med smertefulde klange som konsekvens, men også med inderlige øjeblikke af ophøjet ro og dyb hengivelse. Det var en meget stor præstation, koncentreret og samvittighedsfuldt behandlet udenad. (…) Koncerten fik den rigtige slutning, da parret fandt endnu en skotsk melodi frem som ekstranummer og på den måde blev den musikalske krans bundet færdig. Begejstringen var stor og forståelig. Man sad og længtes efter at have en time med de to på cd til hverdagsbrug hjemme, så opløftende og glimrende var det direkte møde med de dygtige instrumentalister.”