Solorecital

Blokfløjte – eller blokfløjter… instrumentet har eksisteret i over et halvt årtusind… repertoiret er vidtspændende og blokfløjten er et vidt begreb! En fløjte med en blok i…?! Se engang nærmere på en træblokfløjte – blokken sidder i hovedstykket og er ofte af en anden træsort end resten af instrumentet. En blokfløjte kan være lavet i træ, plastic, syntetisk materiale, akryl eller elfenben… Og en blokfløjte kan være udformet og kan klinge utrolig forskelligt alt afhængig af hvilken periode i musikhistorien instrumentet stammer fra.

Og mulighederne er mange – blokfløjtens repertoire spænder vidt og med en solokoncert kan man komme omkring middelalder, renaissance, barok, nutid, folkemusik, verdensmusik eller improvisationer…fra Japan, Sverige, Armenien, Skotland, Frankrig, Georgien, England, Tyskland, Spanien, Danmark…